< Tilbage

Veloplagte springhingste over de første forhindringer11-03-2023 - 18:07

14 veloplagte 3-års springhingste viste i dag deres springformåen i den første af to løsspringninger ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

I år er programmet for de unge springhingste er blevet ændret en smule fra foregående. Hvor tidligere den første runde med løsspringning blev afviklet onsdag aften, er den i år rykket til lørdag, mens den anden runde løsspringning nu afvikles søndag, umiddelbart inden den af gørende frasortering og præmiering.

 

Galop, teknik og kapacitet

Holdet med 3-års springhingste tæller i år 14 hingste, og heraf er de 11 avlet i Danmark, hvilket er et tydeligt tegn på den positive udvikling dansk springhesteavl er i.

I dagens løsspringning vises hingstene først løse på banen, hvor de får mulighed for at vænne sig til omgivelserne mens de også varmer lidt op. Samtidig har avlsledelsen mulighed for at vurdere hingstene galop.

Efter et par minutter sluses hingstene ind i selve løsspringningsbanen, hvor de starter med forholdsvis lave forhindringer som så langsomt bygges op sådan at dommerne får gode muligheder for også at vurdere hingstenes springteknik og -kapacitet.

 

Velforberedte hingste

Talsmand for Avlsledelsens springkommission, Johnny Hansen, fortalte efterfølgende at det havde været en positiv oplevelse at se hingstene springe i dag – de var alle velforberedte og tilpas afslappede til at få vist sig bedst muligt frem med godt overskud over forhindringerne.

 

Travle dage for Stutteri Bøgegården

Traditionen tro er Stutteri Bøgegården godt repræsenteret blandt springhingstene. Men i år er alligevel lidt udover det sædvanlige: Det sønderjyske stutteri har ikke mindre end fire hjemmeavlede hingste med i holdet for 3-års springhingste, og herudover står teamet fra Bøgegården også bag klargøringen og fremvisningen af yderligere 3 af hingstene på holdet. Det kræver både styr på logistik og kondition at få fremvist de mange hingste, og den opgave løses med bravour af Jørgen Schmidt og resten af teamet.

 

I morgen, søndag, afvikles 2. runde af løsspringningen med start i hal M kl. 12.30. Umiddelbart derefter er der frasortering og udnævnelse af eventuelle præmiehingste.

 

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her